Ved roret i eventvirksomheden Danseglad, står Signe Frydenlund, der siden 2008 har drevet Danseglad ssammen med en masse sjove legekammerater
Signe Frydenlund er uddannet Bevægelsespædagog, Groove facilitator og Service Økonom. Hun bruger sin faglighed til at skabe knivskarpe koncepter, indslag og workshops, som skræddersyes til enhver målgruppe. Hun har en særlig evne til præcist at skabe den helt rigtige stemning, også når deltagerne har vidt forskellige forudsætninger.
Et bevægelsesindslag vil altid ligge i krydsfeltet mellem underholdning, communityfeeling og faglighed målrettet firmaer, private, skoler og kulturinstitutioner.
Signe har danset hele sit liv, og med sin bevægelsespædagogiske baggrund er du i trygge og kompetente hænder på dansegulvet. Hun er uddannet i anatomi, fysiologi, skadeforebyggelse, ergonomi og arbejdsteknik, og har desuden solid viden inden for kommunikation, gruppedynamikker, læringsstile og formidlingsteori.
Med en uddannelse som Serviceøkonom har hun også indsigt i virksomheders strukturer, servicedesign og adfærdsnudging, hvilket gør hende særligt skarp til at tilpasse danseoplevelser til både private og professionelle grupper.
Udover dans underviser Signe i gymnastik, motion- og styrketræning, afspænding samt (natur)mindfulness, og hendes undervisning er mobil – hun rykker ud og skaber bevægelsesglæde, hvor der er brug for det.
På Signes dansegulv skabes en kontrast til den præstationsorienterede, sammenligningsbaserede samtid, vi lever i. Du vil ikke blive udfordret i at komme til at ligne din underviser – du bliver udfordret til at turde ligne DIG.
Det vigtigste for Signe er at skabe et trygt og gerne lattermildt dansegulv, så alle føler sig velkomne på gulvet. Med denne tilgang kaster vi os ud i en genre som fx Swingdans eller Disco – eller vi blander musikstilarterne, så der er noget for enhver smag - den røde tråd er danseglæden som altid omdrejningspunktet!
Signes stil er uhøjtidelig og veloplagt og hun tuner sig lynhurtigt ind på en gruppe. Og så er hun opfinder-typen, hvilket betyder at hun altid skræddersyer og tilpasser sin undervisning – både i forberedelsen og undervejs på gulvet. Ikke to danseoplevelser er ens. Men de er ALTID sjove, vedkommende og mindeværdige!