Bag om Danseglad

Bag om Danseglad

Jeg hedder Signe Frydenlund og har drevet virksomheden Danseglad.dk siden 2008

Jeg er uddannet Bevægelsespædagog og Groove facilitator. Mit speciale er at bringe danseglæden frem i hvem som helst!

Jeg sætter en ære i at levere underholdende, gennemtænkte og knivskarpe pædagoiske danseindslag til firmaer, private, skoler og i en masse forskellige kulturelle sammenhænge.

Jeg har danset hele mit liv og med min bevægelsespædagogiske baggrund er du i trygge hænder på dansegulvet. Jeg er uddannet i anatomi, fysiologi, skadeforebyggelse, ergonomi og arbejdsteknik, ligesom jeg er skolet i kommunikation, gruppedynamikker, læringstile og formidlingsteori. Udover dans underviser jeg også i gymnastik, træning og afspænding.

Min undervisning er mobil, dvs jeg tager ud hvor der er brug for dansen, men i perioder underviser jeg hold, som jeg placerer forskellige steder i København.

Jeg underviser i et bredt udvalg af dansestilarter, hvoraf Swing/Charleston er dét jeg oftest tager ud med. Men også soul/funk/hiphop/raggae/disco/balkan og latin er på repetoiret – den røde tråd er danseglæden og det er altid dén der er i højsædet, fremfor om alle deltagere død og pine træder de perfekte trin.

Min stil er uhøjtidelig og veloplagt og jeg tuner mig lynhurtigt ind på en gruppe. Og så er jeg opfinder-typen, hvilket betyder at jeg altid skræddersyer og tilpasser min undervisning – både i forberedelsen og undervejs på gulvet. Ikke to danseoplevelser er ens. Men de er ALTID sjove, vedkommende og mindeværdige.

Kontakt mig

  • 28580258

Nyhedsbrev

Navn:
E-mail:

Tekst til nyhedsbrev

Luk menu